I dag for 35 år siden blev frihedshelten Ernesto Che Guevara myrdet. Dagen før var han blevet pågrebet af det bolivianske politi, næste dag var han død og blev fremvist for al offentlighed med utallige sår. Et barskt billede som blev bragt i aviser verden over

Che var for mange unge venstreorienterede - også herhjemme - frihedshelten, befrielseslederen og guerillastrategen. Hans kontrafej prydede mange vægge.
Che blev født i Argentina og studerede medicin på universitetet i hovedstaden Buenos Aires, men hans eventyrlyst bragte ham rundt i Latinamerika. Og i 1955 mødte han for første gang Fidel Castro i Mexico.
Che har selv udtalt, at Fidel Castro kun var et par timer om at overbevise ham om nødvendigheden af revolutionær kamp. Che sluttede sig til Castro og deltog i befrielsen af Cuba fra Batista-diktaturet, som blev styrtet i 1959.
Che var en af de hovedansvarlige for jordreformerne i Cuba i 1959. Som nationalbankdirektør etablerede han fuldstændig statslig kontrol af banksystemet og udenrigshandlen. Han blev industriminister og gennemførte et storstilet forsøg på industrialisering og produktionsspredning for at gøre landet mindre afhængig af sukkerproduktion.
Senere forlod Che Cuba for at føre guerilla- og befrielseskrig i den tredje verden. Først i Congo, hvor han stod side om side med Kabila. Det slog fejl i 1966, men 30 år senere styrtede Kabila det forhadte Mobuto-styre.