Gruppen sender et signal om tro på fremtiden, optimisme, selvom de kommer fra et folk, der lider under en brutal undertrykkelse.
- De er hamrende dygtige. Det var en stor musik-oplevelse. Det må ikke ende med bare at blive et hjemstavnsarrangement for herboende palæstinensere.
Så entusiastisk udtaler Enid Riemenschneider sig til Dagbladet Arbejderen.
Grunden er at hun var i Malmö onsdag aften, hvor hun hørte palæstinensisk musik med gruppen Al-Baraém fra Betlehem.
Lørdag aften giver gruppen koncert i København - på Skt. Annæ Gymnasium i Valby.
Enid Riemenschneider fortæller, at det er musik i verdensklasse, fremført af meget dygtige musikere. Og de når ud over scenekanten:
- De sender et signal om tro på fremtiden, optimisme, selvom de kommer fra et folk, der lider under en brutal undertrykkelse.
Der er også ung appel i musikken. I Malmö sprang grupper af unge spontant ud på gulvet og dansede til nogle af Al-Baraéms instrumentalnumre.
Særligt husker Enid den kvindelig forsanger, som 'var helt utrolig flot, som hun stod der med sit store udslåede hår...'.
Det er Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, som i samarbejde med palæstinensiske foreninger i Danmark inviterer til denne store musikalske oplevelse - og prisen er til at overse: Entre for voksne 60 kr. - børn 20 kr. Billetter købes ved indgangen.
Al-Baraém koncert på Skt. Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135 i Valby. Lørdag den 26. oktober kl. 18
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278