26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Sydlige Afrika - en region i krise

KØBENHAVN - Sydlige Afrika - en region i krise

Lørdag, 02. november, 2002, 00:00:00

32 afrikanske aktivister deltager på tre dages konference

Fra søndag og tre dage frem er det sydlige Afrika til debat, når Sydafrika Kontakt og andre organisationer afholder konference i København.
Konferencen sætter fokus på en række af de vigtigste emner, der bliver diskuteret og som berører regionen i dag. Det strækker sig fra økonomisk udvikling og samarbejde til kampen mod hiv og aids.
Sydafrika Kontakt har fået hjælp fra Kvindernes U-Landsudvalg og Læger Uden Grænser til at afholde konferencen. Den danske EU-NGO platform giver også en hånd med.
Konferencen får besøg af en række politikere og aktivister fra landene i det sydlige Afrika - ialt 32. Det er fagforeningsaktivister, aktivister for gældslettelse og jordreformer folk der kæmper mod privatiseringer.
Den nye økonomiske plan for udvikling i Afrika, NEPAD, står centralt på konferencen.
Handel, jordreformer, kamp mod privatiseringer, gældslettelse, arbejdernes rettigheder og kampen mod hiv og aids bliver alle behandlet i workshops gennem konferencen.
Oprindeligt var konferencen planlagt til at være meget, meget større og finde sted samtidig med, at EU og det Sydlige Afrikas Udviklingsråd SADC holdt konference i København. Men EU-SADC-konferencen er flyttet il Mocambique.
Det er sket for at Zimbabwe også kan deltage. Zimbabwes politikere og ledere kan ikke rejse ind i Danmark på grund af EU's sanktioner.
Se hele programmet for de tre dages NGO-konference på: www.sydafrika.dk

Hvilken vej ud af problemerne i det sydlige Afrika. NGO-konference i Islands Brygges Kulturhus, Islands Brygge 18: Søndag 12 til 21.30, mandag 9.00 til 19 og tirsdag 9.00 til 13.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. nov. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder