Boykot Israel kampagnen i Esbjerg inviterer til foredrag om konflikten i Palæstina.
Torsdag den 7. november Kl. 19.oo er der oplæg ved Jan Mathisen fra Boykot Israel kampagnen i København. Jan Mathisen har flere gange været i Palæstina og fungeret som fredsvagt. Han vil på mødet fortælle om egne oplevelser midt i en krigszone, om situationen i Palæstina, samt vise de lysbilleder han har taget under ophold dernede.
I marts indeværende år iværksatte Ariel Sharon en Israelsk invasion med det ene formål, dels at nedbryde det delvise palæstinensiske selvstyre samt ødelægge de palæstinensiske selvstyre-områder.
Den nye militære offensiv kom til trods for at palæstinenserne igennem en årrække har reduceret deres krav til nu kun at omfatte 22 procent af deres oprindelige krav.
Israelerne fortsætter med at oprette nye bosættelser i de besatte områder. Dette er i klar modstrid med FN`s resolutioner, hvor der stilles krav om tilbagetrækning fra alle de besatte områder, flygtninges ret til at vende tilbage til eget hjem samt at de illegale bosættelser skal fjernes.
Vi må desværre erkende at en løsning trækkes i langdrag på grund af USA`s ubetingede støtte til Israel. Det internationale samfund må tage klart afstand fra Israels fortsatte aggressioner overfor palæstinenserne, fastslår en af arrangørerne - Per Benny Paulsen.
Efter mødet vil vi planlægge de kommende aktiviteter for kampagnen: Boykot Israel i Esbjerg, oplyser han.
Offentligt møde om situationen i Palæstina Torsdag den 7. november. kl. 19 hos SiD Anlæg og Byg, Jyllandsgade 100, Esbjerg (indgang gennem porten) - gratis adgang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278