07 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

25. november 1968 - Upton Sinclair dør

25. november 1968 - Upton Sinclair dør

Lørdag, 23. november, 2002, 00:00:00

På mandag er det 34 år siden, at den amerikanske socialist og forfatter Upton Sinclair døde i en alder af 90 år.

Sinclair voksede op i Baltimore og New York som søn af en fattig aristokratisk sydstatsfamilie. Han finansierede sine universitetsstudier ved at skrive romaner.
Han blev tidligt politisk bevidst og opstillede ved flere kongresvalg som socialistisk kandidat.
Hans gennembrudsbog 'Junglen' udkom i 1906. Den handler om de barbariske forhold i Chicagos kødindustri. Romanen, der vakte opsigt i både USA og i Europa, var baseret på studier og interviews og førte til en lovmæssig stramning af forholdene i den amerikanske kødindustri.
Litterært står Junglen' som det stærkeste udtryk for den såkaldte 'muckraker'-realisme, der havde som mål at afsløre politisk korruption og social uretfærdigheder.
Upton Sinclair fortsatte med at tage politiske og sociale problemer op. Et eksempel herpå er hans roman 'Kong Kul' fra 1917 om minearbejdernes elendige vilkår i Colorado. Samt 'Olie' som angriber de californiske oliemonopoler.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. nov. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder