14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - EU´s udvidelse og miljøet

KØBENHAVN - EU´s udvidelse og miljøet

Tirsdag, 03. december, 2002, 00:00:00

NOAH-konference sætter fokus på EU´s udvidelse, miljøet og en bæredygtig landbrugspolitik

Miljøorganisationen NOAH og Friends of the Earth inviterer til konference om EU's udvidelse og miljøet. Det foregår over tre dage. Den første dag er en heldagskonference i Landstingssalen på Christiansborg - torsdag den 13. december.
Men bemærk man skal tilmelde sig senest i morgen.
De to efterfølgende dage er der workshops om samme emne på NGO-Forum der foregår i Arkitektskolen på Holmen. Her er tilmelding ikke nødvendig.
Arrangementet giver både mulighed for at lytte til nogle kloge hoveder og deltage i debatten, fortæller NOAH.
I centrum er spørgsmål som: Vil udvidelsen gøre det lettere eller sværere at sikre en bæredygtig udvikling? Hvad er udsigterne for en fair landbrugspolitik i et udvidet EU?
Konferencen på Christiansborg starter kl. 9.30.
Fra den lange række af oplægsholdere kan nævnes:
* Joachim Spangenberg fra SERI - Sustainable Europe Research Institute.
* Magda Stoczkieicz fra Friends of the Earth/Bank Watch.
* Kees Kodde, som er koordinator for FoE's landbrugskampagne.
Efter oplæggene indledes debatten af et spørgepanel som blandt andet består af Arne Lund fra NOAH-transport, Peep Mardiste fra Friends of the Earth i Estland, Ewa Hajduk fra Friends of the Earth i Polen og Ritt Bjerregaard, tidligere fødevareminister og EU-kommissær for miljø.
Det koster 100 kr. at deltage. Beløbet dækker frokost og kaffe. Studerende, pensionister og arbejdsløse betaler kun 50 kr.
Læs selv mere om konferencen og de efterfølgende workshops på: www.noah.dk/konference

Konference om EU og miljøet den 13. december i Landstingssalen på Christiansborg. Tilmelding senest i morgen på telefon 3536 1212 eller send en mail til: noah@noah.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder