17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

17. december 1967 - VS bliver stiftet

17. december 1967 - VS bliver stiftet

Tirsdag, 17. december, 2002, 00:00:00

I dag for 35 år siden blev partiet Venstresocialisterne, VS, stiftet. Partiet blev dannet som konsekvens af, at SF blev sprængt

Seks medlemmer af SF's 20 mands store folketingsgruppe kunne ikke stemme for den socialdemokratiske forslag om at indefryse en dyrtidsportion, uden at arbejderne fik noget til gengæld.
Det kom til konfrontation mellem de seks og larsenisterne, opkaldt efter SF's formand Aksel Larsen. Larsenisterne gik ind for regeringens forslag om at indefryse dyrtidsportionen for at 'vise ansvarlighed' over for det såkaldte arbejderflertal eller 'det røde kabinet'.
Det var gloser, som kom frem, da Socialdemokratiet og SF ved valget i 1966 fik flertal i Folketinget. SF blev da parlamentarisk grundlag for den anden Krag-regering.
Det nye parti var meget optimistisk i forhold til det nærtstående valg. For eksempel brød 34 af SF's 75 kommunalbestyrelsesmedlemmer ud og tilsluttede sig VS.
Med nød og næppe blev VS repræsenteret i Folketinget med fire mandater.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2002 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder