01 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10. januar 1972 - Aksel Larsen dør

10. januar 1972 - Aksel Larsen dør

Fredag, 10. januar, 2003, 00:00:00

Den tidligere formand for DKP og senere for SF, Aksel Larsen, dør i 1972, 73 år gammel. Aksel Larsen var formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, fra 1932 til 1958

I midten af 1920'erne var Aksel Larsen i Moskva i tre et halvt år for at studere kommunistiske forhold. Han deltog efter Lenins død også i magtkampen mellem Stalin og Trotsky, hvor han tog parti for sidstnævnte.
Aksel Larsen blev aldrig glemt for denne holdning, selv om han som formand og folketingsmand for DKP bøjede sig for Kominterns direktiver. Han var oprindelig uenig med Kominterns linje om at tilskynde og deltage i folkefrontsregeringer, men blev en ivrig fortaler for denne strategi sidst i 1930'erne.
Var Aksel Larsen ikke populær før Anden Verdenskrig og det første år af krigen, blev han det, da kommunisterne for fulde sejl gik ind i modstandsbevægelsen. Han blev fejret som en sand helt, da han vendte hjem fra koncentrationslejren Sachenhausen.
Aksel Larsen blev allerede arresteret af dansk politi den 5. november 1942 og sat i Vestre Fængsel. Den 28. august 1943 blev han sendt i koncentrationslejr, hvor han sad i enecelle indtil april 1945.
En partikamp i 1958 betød, at Aksel Larsen og hans fløj kom i mindretal og han blev ekskluderet af DKP den 16. november 1958. Allerede nogle dage efter forberedte Aksel Larsen en ny partidannelse. Det blev SF. Aksel Larsen endte med at proklamere den fredelige vej til socialisme og bekende sig ubetinget til det danske parlamentariske demokrati.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jan. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder