Den offentlige sektor er truet af nye angreb fra de multinationale
Der bliver i denne tid forhandlet om en ny aftale i regi af Verdenshandels-organisationen WTO. Attac-Danmark vil organisere en kampagne for at skabe mere oplysning - og for at modarbejde aftalen, der truer den offentlige sektor med nye privatiserings-angreb.
Aftalen går under betegnelsen GATS - General Agreement on Trade in Services; altså den 'generelle aftale om handel med tjenesteydelser'.
GATS bliver en juridisk bindende aftale under WTO, som pålægger Danmark og alle andre WTO-lande at sikre, lette og beskytte de multinationale selskabers adgang til landets marked for tjenesteydelser.
GATS vil gøre viden, sygehusvæsen, sundhedspleje, kultur og vand til handelsvarer på et verdensmaked, oplyser ATTAC-Danmarks GATS-gruppe.
Gruppen inviterer til informationsmøde om GATS på onsdag den 15. januar kl. 19.30 i Kulturhuset på Blågårds Plads i København.
Ud over oplysning om GATS vil der på mødet blive lagt op til at starte en kampagne imod aftalen, der er en konkret trussel om mere privatisering.
Møde om GATS onsdag den 15. januar kl. 19.30 i Kulturhuset på Blågårds Plads, København N
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278