Den senere Valdemar den Store fødtes denne dag 1131 i Slesvig. Han var søn af hertug Knud Lavard og Ingeborg af Rusland. Faderen blev dræbt samme år ved Haraldsted skov af kong Niels´ søn Magnus.

På grund af sin faderløshed blev han opfostret hos stormanden Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esben Snarre. De tilhørte den magtfulde Hvide-slægt. De to sønner blev i øvrigt Valdemars nære allierede, da han blev konge i 1157, efter at hans rival kong Svend blev dræbt i slaget ved Grathe Hede. Dermed var 26 års borgerkrig slut.
Under Valdemar den Store blev kongemagten styrket gevaldigt både økonomisk og magtpolitisk. Det skyldtes i høj grad det tætte samarbejde mellem kronen og kirken, hvor førnævnte Absalon var blevet ærkebiskop i Roskilde og dermed overhovede for den danske kirke.
Derudover blev der skabt en stærk hær og ikke mindst flåde, som kunne holde venderne stangen.