Hassan Rahman Pna har den truende krig tæt inde på livet - nu er han i København
Krigen mod Irak nærmer sig - en gæst fra iransk Kurdistan er i København og vil i morgen aften fortælle om konsekvenserne.
Fredag den 17. januar inviterer Internationalt Forum til offentligt møde kl. 17-19. Et møde, som giver en sjælden lejlighed til at at møde et menneske, som selv lever midt i det, som snart ventes at blive et krigshelvede.
Mødet foregår hos Internationalt Forum i Griffenfeldsgade 41, København N.
Det er Hassan Rahman Pna der er i København. Hassan Rahman Pna er medlem af Centralkomiteen for Irans Kommunistiske Parti og det kurdiske parti Komalah.
Begge partier er illegale i Iran og holder til i irakisk Kurdistan.
En krig mod Irak vil berøre andre end det irakiske folk, nemlig alle de organisationer og partier, som opererer fra tilholdssteder i Irak, påpeger Mellemøstgruppen i Internationalt Forum.
Hassan Rahman Pna vil på mødet fortælle om situationen i Iran, i Irak og i iransk og irakisk Kurdistan - han vil fortælle om konsekvenserne af en krig mod den irakiske befolkning.
Alle er velkomne og der er gratis adgang.
Offentligt møde om Iran, Kurdistan og Irak fredag den 17. januar kl. 17 - hos Internationalt Forum, Griffenfeldsgade 41, København N
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278