Enhedslisten på Djursland opfordrer til demonstrationer og aktioner
I disse tider, hvor 'vores' allierede USA slår på krigstrommerne, vil vi fra Enhedslisten - de Rød-Grønne på Djursland mane til besindighed inden vi begiver os ud på eventyr, der langt overstiger tidligere tiders kolonisering af den 3. verdens lande.
Sådan skriver Georg Hansen fra Grenå.
Han peger på, at lokalområdet er 'beriget' med nogle aktive partnere i militære konflikter. Her på Djursland er den største og mest kendte Terma, der, sammen med søstervirksomheden i Lystrup, laver ophæng til flybomber og andet isenkram, der anvendes i våbenteknologien, siger Georg Hansen.
Men Enhedslisten på Djursland vil ikke blot sidde med hænderne i skødet.
- Vi vil mobilisere så mange fredsvenner som muligt og gå i demonstration, og deltage i aktioner mod de virksomheder, der lokalt og regionalt fremstiller komponenter til masseødelæggelsesvåben, eller på anden vis deltager i krigsmageriet, siger Georg Hansen.
Alle opfordres til at være med. Interesserede kan kontakte Georg Hansen på telefon 86 32 30 22 - eller på adressen Chr. Winthersvej 8, 8500 Grenå.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278