06 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SYDFYN - Sydfyn mod krig

SYDFYN - Sydfyn mod krig

Torsdag, 23. januar, 2003, 00:00:00

Den lokale, spontane demonstration når/hvis krigen kommer foregår på Gerrits Plads i Svendborg samme dag kl. 20

Den nystartede fredsgruppe 'Nej til krig - Sydfyn' vil mobilisere mod en krig i Irak.
I den kommende tid vil gruppen gå på gaden og lave arrangementer i Svendborg, og desuden vil man forsøge at sende en busfuld mennesker til demonstrationen i København lørdag den 15. februar. Den dag vil der verden over blive demonstreret i hovedstæderne og andre storbyer under parolen: Ingen krig mod Irak.
- De seneste udtalelser fra George W. Bush er meget foruroligende. USA ønsker tilsyneladende at føre krig uanset om der er beviser for at Irak har masseødelæggelsesvåben, siger Jesper Kiel fra Nej til krig - Sydfyn.
Han tilføjer, at det med al tydelighed viser, at det i virkeligheden handler om kontrollen med Iraks olie.
Nej til krig - Sydfyn vil på linie med andre grupper landet over arrangere demonstration samme aften bomberne begynder at falde - hvis eller når krigen kommer.
Det bliver kl. 20 på Gerrits Plads i Svendborg.
Nej til krig - Sydfyn holder sit næste møde i aften kl. 20 i Møllegade 108. Alle der vil gøre en aktiv indsats mod krig er velkomne, oplyser Jesper Kiel.

Møde i Nej til krig - Sydfyn. Torsdag den 23. januar kl. 20 i Møllegade 108, Svendborg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. jan. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder