Tirsdag indkalder Dansk Retspolitisk Forening til offentligt møde: Hemmelig retspleje i Danmark
Dansk Retspolitisk Forening kritiserede de danske myndigheder, da der blev taget skridt til at forbyde den danske afdeling af al Aqsa - en dansk muslimsk organisation, der blandt andet yder støtte til humanitære formål i det besatte Palæstina.
Dansk Retspolitisk Forening (DRF) inviterer nu til et offentligt møde om det, som foreningen betegner som en 'betænkelig udvikling i retssikkerheden'.
Mødet foregår tirsdag den 28. januar kl. 19 i Alexandersalen på Københavns Universitet på Bispetorvet i København.
Det ser ud til, at der 'foregår en betænkelig udvikling i retssikkerheden med udgangspunkt i den anti-terrorlovgivning, der blev vedtaget sidste år. Hermed realiseres de bekymringer, som DRF gav udtryk for den gang man afgav udtalelse om lovforslagene... Denne udvikling indebærer så alvorlige indgreb i dansk straffe- og procesret, at de må anses for ude af proportion med det onde, der angiveligt er tale om at bekæmpe.'
Sådan skrev DRF's formand Jørgen Jepsen i et åbent brev til justitsminister Lene Espersen.
DRF opfordrede justitsministeren til, at anti-terrorlovgivningen snarest tages op til fornyet drøftelse, 'forhåbentlig uden den panikstemning, der førte til denne lovgivnings karakter af juridisk galehus', som Jørgen Jepsen fomulerer det.
Der er gratis adgang til DRF's møde 'Hemmelig retspleje i Danmark' og man behøver ikke melde sig til på forhånd.
Møde om anti-terrorlovgivning og dens konsekvenser tirsdag den 28. januar kl. 19 i Alexandersalen, Københavns Universitet, Bispetorvet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278