For 70 år siden bliver Kanslergadeforliget indgået. Formålet er at afbøde de værste virkninger af den økonomiske krise, som kapitalismen hidtil havde oplevet.

Forliget er opkaldt efter statsminister Thorvald Staunings bopæl, hvor den socialdemokratisk-radikale regering sammen med Venstre indgår aftalen.
Et krav fra arbejdsgivernes side om 20 procent lønreduktion bliver afvist. Derimod bliver overenskomsterne forlænget. Det kunne umiddelbart se ud, som om forliget af den grund er arbejdervenligt.
Men en kraftig devaluering i forhold til det engelske pund mere end udhuler arbejdernes lønninger. Dertil skal bemærkes, at arbejdsløsheden i månederne før forliget var oppe på over 40 procent.
Et resultat af forliget er, at der i årene fremover blev flere og flere millionærer.
Forliget begunstiger i høj grad de store landbrug. De får langt flere penge mellem hænderne ved devalueringen, da landbrugseksporten fortrinsvis går til det britiske marked.
Venstre forlader i forbindelse med forliget sin liberalistiske ideologi og kræver op gennem 1930'erne, at staten skal gribe ind, så snart landbruget kommer i vanskeligheder.
Kanslergadeforliget lægger kimen til statsintervention - eller trepartsforhandlinger - i overenskomstsituationer.