Hardy Hansen lægger op til debat i Silkeborg på mandag
'Verden er af lave'. Sådan lyder overskriften over en studiekredsaften, som SiD og KAD i Silkeborg inviterer til på mandag.
I stikordsform peger SiD og KAD på emnerne: Truslen om terror og krig, EU og udvidelsen, de borgerlige ved roret. Men studiekredsen vil også søge nogle svar: Hvor er arbejderne henne, og er der en anden vej? Det er to spørgsmål, som oplægsholder og deltagere også får lejlighed til at diskutere.
Oplægsholderen er SiD's tidligere forbundsformand Hardy Hansen.
Stedet er SiD-huset i Skolegade 24,1. Start kl. 19.00.
- Mange trækker sig tilbage og nyder deres otium - bliver måske lidt rund i kanterne og skriver deres erindringer, når de stopper en karriere i fagforeningsarbejde eller politik. Sådan er det ikke gået med Hardy Hansen, fastslår Christian Juhl, der er formand for SiD i Silkeborg.
Hardy Hansen er stadig knivskarp når han taler og deltager i samfundsdebatten, både når det handler om internationale forhold, EU, regeringen eller faglige forhold, påpeger Christian Juhl. Der er uden tvivl lagt op til en god debat i SiD-huset på tirsdag.
Alle interesserede er velkomne.
Debatmøde mandag den 3. februar kl. 19.00 i SiD-huset, Skolegade 24,1.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278