07 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

31. januar 1967 - Poul Henningsen dør

31. januar 1967 - Poul Henningsen dør

Fredag, 31. januar, 2003, 00:00:00

Poul Henningsen - eller PH - dør denne dag i 1967 i en alder af 72 år. Han virkede som funktionalistisk arkitekt, forfatter og redaktør. I 1925 opfandt han således PH-lampen.

Han var redaktør af 'Kritisk Revy' i årene 1926-28. I avisartikler, revyer og digte gjorde han sig stærkt gældende som skarp samfundsrevser og forkæmper for frisindet.
PH tilhørte kredsen omkring de 'Kulturradikale', som bestod af kunstnere og intellektuelle. Kredsen startede sit virke i 1930'erne.
PH og andre kulturradikale var til en vis grad sympatisører med kommunisterne. Det var, ifølge ham selv, kommunisternes demokratiopfattelse, der gjorde, at han ikke blev kommunist.
Det var PH, som forfattede revy-visen 'Man binder os på hånd og mund'. Visen slap gennem tyskernes censur under krigen og vandt begejstring hos størstedelen af den danske befolkning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jan. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder