Ældre københavnere er velkommen i Brohusgade nr. 17 hver onsdag
Onsdagsklubben i Brohusgade mødes ... ja netop hver onsdag.
Klubben samler ældre københavnere til tre timers samvær. Det starter kl. 11.00 med kaffe og brød, men dørene i klubbens lokale, Brohusgade 17 København N, åbner allerede kl. 9.30.
Fra cirka kl. 12 er der program - et ganske varieret program, som det fremgår af følgende:
* 12. februar holder Paul Fjeldgård fra Politimuseet foredrag.
* 19. februar er Per Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU på banen med oplæg til debat om 'Hvad sker der nu' med hensyn til EU og modstanden mod EU.
* 26. februar kommer Berit Møller 'Med egne fortællinger'.
* 5. marts er der lagt op til en overraskelse.
* 12. marts Viser Allan Bagger film fra kanalerne i Amsterdam og Venedig.
Vi slutter her oversigten med oplysningen om, at onsdag den 19. marts er der generalforsamling i Onsdagsklubben i Brohusgade. Her kan medlemmerne være med til at bestemme, hvad klubben skal lave fremover.
Er du interesseret, så kontakt formanden Musse Møller på telefon 4354 7482 / mobil: 2656 8736.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278