Konference, som samler op på EU-modstanden under det danske formandsskab, og som lægger op til aktiviteterne i Grækenland
Fik du ikke nok af protesterne mod det danske formandskab? Overvejer du at tage til Grækenland for at deltage i protesterne mod det nye EU-formandskab? Eller vil du bare høre om status og debattere udfordringerne for den nordiske modstand?
Så er det en god idé at dukke op på Stop Unionens konference søndag den 16. februar.
- Det er vigtigt, at alle skeptikere og modstandere, der vil høre om Stop Unionens nye aktiviteter og gøre status efter det danske formandskab deltager, siger Jørgen Petersen fra Stop Unionen om konferencen.
Stop unionen har inviteret et medlem fra græske Aktion Thesaloniki 2003.
- Han vil fortælle om den ungdomslejr og de aktioner som de græske EU-modstandere planlægger i anledning af det afsluttende topmøde i juni måned. Desuden vil Stop Unionen orientere om, hvad det koster for rejse og ophold. Vi overvejer at kombinere protesterne med nogle dages ferie, så der sammenlagt bliver en uges ophold i Grækenland, fortsætter Jørgen Petersen.
Herudover vil nordiske modstandere fra Sverige, Norge og Danmark fortælle om udfordringerne for EU-modstanderne og gøre status over det danske formandskab
Stop Unionens konference
Søndag den 16. februar, klokken 10.00 til 15.00 i Byggefagenes Hus, Lygten 18, København NV.
Program:
10.00 Åbning af konferencen
10.05 Den svenske unionsmodstand og kampen mod den Økonomiske og Monetære Union ved Henrik Skrak, Folkrørelsen Nej Til EU, Sverige
10.35 Debat
10.45 Udfordringen for den norske unionsmodstand ved en repræsentant for Nei til EU, Norge
11.15 Debat
11.25 Pause
11.45 Kampen mod den nye traktat og den kommende folkeafstemning i Danmark ved medlem af EU-parlamentet, Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU.
12.15 Debat
12.25 Afslutning
12.30 Frokost
13.30 Aktion Thesaloniki 2003 om aktiviteterne under det græske formandskab. Praktiske arrangementer og rammer for tilrejsende aktivister fra Norge, Sverige og Danmark. Oplæg ved en repræsentant for Aktion Thesaloniki
14.30 Afslutning
Pris: 50 kroner inklusive frokost, kaffe og te.
Tilmelding hos Claus Olsen, Murernes Fagforening, telefon 35 83 17 33, eller send en mail: claus.olsen@sid.dk
stop unionen konference søndag den 16. februar kl. 10 i byggefagenes hus, lygten 18, københavn nv
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278