09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Nej til terror - frigiv de fem cubanere

KØBENHAVN - Nej til terror - frigiv de fem cubanere

Onsdag, 19. februar, 2003, 00:00:00

Fem cubanere bekæmpede aktivt terrorisme - i dag sidder de i fængsel i USA. Her skal de sidde på livstid, hvis ikke pres på de amerikanske myndigheder sikrer dem en ny retssag

'USA fører krig i Afghanistan - angiveligt mod terrorisme.
USA forbereder en krig mod Irak - angiveligt en krig mod masseødelæggelsesvåben og terrorisme.
Men USA er slet ikke principielt imod masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Præsident Bush og regimet i USA er blot imod masseødelæggelsesvåben, som det ikke selv har kontrol over og imod terrorisme, som ikke tjener dets egne interesser.'
Sådan skriver Dansk-Cubansk Forening i en invitation til sit offentlige møde om fem cubanere, som i dag sidder fængslet på livstid i USA... fordi de åvervågede eksilcubanske terror-grupper i Miami.
Mødet er på torsdag den 20. februar kl. 19.30 i lokalerne på Nørre Alle 11A, København N.
USA myndigheder og grupper i USA har i over 40 år gennemført et utal af attentater og terrorhandlinger mod Cuba. Cubanerne har opgjort antallet af terror-dræbte mennesker i Cuba til over 3000.
For at forhindre disse terror-angreb infiltrerede og overvågede fem cubanere disse grupper - i dag sidder de i fængsel i USA. De er idømt fængsel på livstid for at bekæmpe terrorisme.
Der eksisterer næppe noget klarere bevis for USA's dobbeltmoral og vilje til at benytte terror, hvis det passer i deres kram, påpeger Dansk-Cubansk Forening.
Under en manipuleret retssag mod de fem cubanere bevidnede højtstående folk fra USA's forsvar og efterretningstjeneste, at cubanerne aldrig har spioneret mod USA - de havde alene overvåget og infiltreret de eksil-cubanske grupper. Alligevel blev de fem idømt fængsel på livstid.
Denne retssag bør gå om mener blandt andet Amnesty International og advokatsammenslutninger i USA.
Næsten ingen kender noget til denne skandaløse uretfærdighed mod de fem cubanere; Gerardo Hernandez, Ramon Labanino, Fernando Gonzalez, Antonio Guerrero og Rene Gonzalez. Den USA-styrede medieverden fortæller ikke noget om sagen. Nu er det på tide at bryde stilheden og vise solidaritet med de fem cubanere, appellerer den danske venskabsforening.

Informationsmøde om 'De 5' hos Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11A, København N. Torsdag den 20. februar kl. 19.30.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder