09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

ESBJERG - Møde med fredsvagt og film

ESBJERG - Møde med fredsvagt og film

Torsdag, 20. februar, 2003, 00:00:00

Ole Poulsen blev arresteret og sad fem dage i israelsk fængsel, da han i november var fredsvagt i Palæstina. På mandag er han i Esbjerg...

Mød en fredsvagt, der har været i Palæstina og se den aktuelle film 'Fredsvagten'. Det er mandag aften kl. 19.30 i HK's lokaler, Borgergade 2 i Esbjerg.
Den 24-årige danske fredsvagt Ole Poulsen fra Odense har været i Palæstina. Han vil fortælle om sine personlige oplevelser som fredsvagt på Vestbredden, oplyser arrangørerne. Det er AIF - Arbejderbevægelsens Internationale Forum i Ribe Amt.
I slutningen af november 2002 beskyttede Ole Poulsen sammen med internationale fredsvagter cirka 200 palæstinensiske landsbyboere, som protesterede mod opførelsen af Israels 'adskillelsesmur' mellem Israel og Palæstina.
- På dette sted ville den fratage beboerne 80 procent af deres jord og dermed fjerne livsgrundlaget for landsbyboerne, fortæller Kurt Hansen fra AIF.
Fredsvagterne fik stoppet de israelske bulldozere, militæret og politiet. Men uden anledning begyndte det israelske militær og politi at affyre store mængder tåregas, lydbomber, gummikugler og skarpe skud. I den forbindelse blev fredsvagt Ole Poulsen udsat for en voldsom anholdelse, hvorefter han sad i fængslet Ramle uden for Tel Aviv i fem dag.
Ole Poulsen viser filmen 'Fredsvagten' og fortæller om, hvordan den israelske besættelse påvirker palæstinensernes daglige liv. Ole deltog i olivenhøsten og vil fortælle om konsekvenserne af de israelske bosættelser og om bygningen af 'muren'.
Alle er velkomne og der er gratis adgang.

Offentligt møde om og med Fredsvagt i Palæstina. Mandag den 24. februar kl. 19.30 hos HK, Borgergade 2 i Esbjerg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder