Kvinder og frihedskamp, kvinder og terrorisme - er temaet for 8. marts i Århus
8. marts-Initiativet i Århus inviterer til debatmøde på Kvindernes Internationale Kampdag.
Det foregår i Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5 i Århus fra kl. 17-19 - og naturligvis på lørdag den 8 marts.
Mød Hedda Lindh som var aktiv i modstandsbevægelsen under besættelsen. Hun har skrevet bogen 'Ikke noget theselskab'. Mød også Anne Katrine Dichman Jensen, som har været fredsvagt i Palæstina.
Under Anden Verdenskrig blev modstandsfolk kaldt terrorister - senere blev de omdøbt til frihedskæmpere. Krigens udfald afgjorde, hvordan historiebøgerne blev skrevet, konstaterer arrangørerne.
Debatmødet vil sætte fokus på spørgsmål som:
* Hvem definerer, hvad der er terrorisme og hvad der er frihedskamp i dag?
* Hvor er kvinderne i frihedskampen - i terrorismen?
Alle er velkomne.
Når kvinder kæmper. Debatmøde lørdag den 8. marts kl. 17 på Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5 i Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278