10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

ODENSE - Fokus på videnskabelige landvindinger og etik.

ODENSE - Fokus på videnskabelige landvindinger og etik.

Tirsdag, 18. marts, 2003, 00:00:00

I Odense er der foredrag og debat om krop og identitet i det 3. årtusinde

Kloning, organtransplantation, kunstig intelligens og genmanipulation. Grænserne for det videnskabeligt mulige i forhold til den menneskelige krop har rykket sig gevaldigt. Men hvad betyder det for vores identitet, at kroppen er under forandring?
Og hvilke filosofiske, etiske og kunstneriske overvejelser og spørgsmål rejser de videnskabelige landvindinger.
'Future Bodies- The Odense Notes' er en række søndagsarrangementer med foredrag og debat om krop og identitet i det 3. årtusinde. Arrangementerne er et tværfagligt forsknings- og formidlingsprojekt, hvor fremtrædende forskere fortæller om de nyeste strømninger på deres felt. Publikum inviteres herefter til debat med foredragsholderne.
Søndag den 30. marts 2003 kl. 15-17 er emnet blandt andet 'Computere med personlighed'. Her er der oplæg ved Lars Kai Hansen, Ph.d. og professor i Informatik og Matematisk Modellering, DTU. Han forsker i hjernens informatik, kunstig intelligens og signalbehandling.
Bo Kampmann Walther, lektor, Ph.d. Institut for Litteratur, Kultur og medier, Syddansk Universitet, forsker i relationer mellem computer og menneske og taler om emnet 'Bevidstheden er en forskel'.

Søndag den 6. april kl. 15-17. 'Maskine vs. Menneske' V. Anders Kjærulff Christensen. Tidligere redaktør, reporter og studievært for fremtidsmagasinet Harddisken (DR P1). Beskæftiger sig med hightech samfundets nyeste strømninger.
Et andet oplæg står Per Hostrup Nielsen, Overlæge Hjertekirurgisk afdeling, Skejby Sygehus. Emnet er 'Med livet i hænderne'.
@u:Billetter til Søndagsforedragene koster 50 kroner og kan bestilles på 66 14 40 21 eller via www.gadesjakket.nu. Begge arrangementer finder sted søndage mellem 15-17. Filosofgangen 19. Odense

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder