Dagbladet Arbejderen har talt med Louise Gade, Venstres borgmester i Århus.

Kun 38 af kommunens 8000 hjemmehjælpsmodtagere har ønsket at gøre brug af tilbuddet om privat hjælp. Det må man vel kalde en fallit for frit valg ordningen?
- Det er langt fra alle ældre, der havde nået at få materiale ud. Det har Rådmanden erkendt. Derfor er det et fuldstændigt forkert grundlag at opgøre, hvor mange der har valgt. Det er friheden til at kunne vælge noget andet, der er vigtig. Succesen afhænger ikke af, om det er 50 eller 5000, der har valgt det.

Kommunen har brugt 28 millioner kroner til at regne priser ud på alle ydelser i hjemmeplejen. Hvorfor skal kommunen bruge penge til noget, som private profiterer af?
- Det er ikke private der profiterer af det. Det er de ældre, der profiterer af det. De kan vælge en anden til at levere deres hjælp. Frit valg er ikke for at spare penge. Frit valg er for at skabe en større kvalitet og en større tilfredshed.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Århus Amt, Nina Bardram siger, at pengene er brugt på at lave ordninger, så private kan overtage en del af den offentlige service - uden at de ældre på den måde får mere, end de i forvejen havde. Kan man kalde det frit valg?
- Hvad ville konsekvenserne være, hvis der ikke var noget, der hed frit valg generelt i det danske samfund. Det ville betyde, at vi havde én slags mælk, én slags leverpostej, én slags grøntsager, én slags biler. Det var der ikke nogen af os, der kunne tænke os i vores vildelse fantasi. Hvorfor skal det så være sådan, at de ældre kun kan have en slags hjælp, frem for også at få lov til at have flere slags hjælp.

Næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA Århus, Kirsten Normann, mener, at loven om frit valg vil give serviceforringelser, som rammer de svageste brugere, fordi loven tvinger kommunerne til at prioritere de stærkeste ældre. Hvad siger du?
- Det er jeg uenig i. En beregning fra Århus Kommune viser at der gives 60 procent mere til det udførende personale og ikke til det administrative personale. I Odense og Græsted-Gilleleje viser tallene, at tilfredsheden er stor. Og jeg synes det er utroligt ærgerligt, at det skal gøres til en fagpolitisk slagmark, at de ældre skal have det frie valg, som vi andre tager som en selvfølge i vores hverdag.

Ifølge Enhedslisten kunne kommunen for de samme penge have ansat 112 ekstra hjemmehjælpere og givet hver af de 8000 ældre en times ekstra hjælp hver 14. dag. Den time kunne den ældre så bruge helt efter eget valg. Er det ikke et mere frit valg, end hvem der nu udfører tingene?
- Målet er ikke at få private til at overtage hjemmeplejen. Hvis det var målet, skulle vi ikke have frit valg, så var det en privatisering. Det er der ikke tale om. Det der er målet er at give de ældre muligheden for frit at vælge.