11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Teaterstøvets magi lever stadig.

KØBENHAVN - Teaterstøvets magi lever stadig.

Torsdag, 27. marts, 2003, 00:00:00

I aften byder Anne Marie Helger velkommen til en perlerække af danske kunstnere, som vil minde om, at teatret er en vigtig og uundværlig del af vor fælles kulturelle ballast

I anledningen af den internationale T(eater)-dag har Kaleidoskop og Nørrebro Teater bedt Anne Marie Helger om at være værtinde i en såkaldt T-salon i aften i Kirken i Møllegade.
I T-salonen vil Anne Marie Helger byde velkommen til en perlerække af danske kunstnere, som sammen stiller op for at minde om, at teatret er en vigtig og uundværlig del af vor fælles kulturelle ballast. Teaterstøvets magi lever stadig.
Anne Marie Helger interviewer på salonfähig vis Anne-Lise Gabold, der som skuespiller, instruktør og underviser har slået sine storslåede folder både nationalt og internationalt.
Kaleidoskops direktør, Martin Tulinius, sætter sig også i interview-stolen, og Bodil Udsen kigger forbi.
Niels Skousen, der er løbet med op til flere musikpriser på det seneste, diverterer med nogle af sine skønne sange.
Ind imellem gæsterne vil Anne Marie Helger formentlig få plads til at indsparke et par bemærkninger og synge en lille sang eller to, ledsaget af énmands-guitarensemblet Strenge Tider v. Carsten Lund og klon, og der er lovning på en usædvanligt underholdende samtale mellem fru Helger og Nulle.
Programmet er i skrivende stund ikke helt færdigt, så der er stadig plads til overraskelser.

T-salon kl. 20 i Kirken i Møllegade, Kirke Møllegade 7, 2200 København N. Arrangementet er gratis, men da lokaliteterne kun kan rumme 120 tilskuere, skal man reservere plads hos Kaleidoskop, tlf. 3536 5302.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder