20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SLAGELSE - Debat om DKP og fredsbevægelsen

SLAGELSE - Debat om DKP og fredsbevægelsen

Tirsdag, 01. april, 2003, 00:00:00

Hed læsersbrevsdebat om DKP`s rolle i 80´ernes fredsbevægelse fortsætter på offentligt møde

For et par måneder siden fyrede en politisk modstander en hidsig kritik af mod et par DKP'ere fra Slagelse. Salven kom fra Stig Fjord Nielsen, der under dække af sin titel som historiker, gik til angreb på det forhenværende byrådsmedlem Viggo Marker, der i dag er 90 år.
Det ene læserbrev om DKP's arbejde i fredsbevægelsen i 1980'erne, fulgte det andet. I alt blev det til mere end 35 indlæg i det lokale dagblad Sjællands Tidende. Debatten følges nu op af et offentligt møde, tirsdag den 8. april. Det arrangeres af den lokale afdeling af DKP, som har inviteret modstanderne til en åben dialog.
- Spørgsmålet om krig og fred er jo brændende aktuelt i disse Irak-tider. Det fransk-tyske nej til USA's krigspolitik har masser af paralleller til 80'ernes danske fodnoter. Diskussionerne om nutidens store fredsdemonstrationer ligner 80'ernes diskussioner, siger Anker Schjerning, som den gang var med i DKP's centrale fredsarbejde.
I lokalpressen bliver han nu præsenteret for en lang række anklager om forræderi og spionage. Påstandene hentes blandt andet fra nogle af de bøger om den kolde krig, som der er blevet udgivet i de senere år. Selvom flere læserbrevsskribenter har haft grovfilen fremme i kritikken af Viggo Marker og Anker Schjerning lægger de to op til, at synspunkterne skal udveksles i en sober tone.
Manden der tog hul på debatten, den konservative historiker Stig Fjord Nielsen, har dog allerede meldt fra. Spørgsmålet er så om nogen af de øvrige 10-12 debattører dukker op til mødet. Under alle omstændigheder er der lagt op til kaffebord og debat om kommunisternes rolle i fredsbevægelsen før og nu.

Tirsdag den 8. april klokken 19.30 den lille mødesal på Slagelse Bibliotek.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. apr. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder