11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Thor Petersen i offensiven

Thor Petersen i offensiven

Torsdag, 10. april, 2003, 00:00:00

Efter flere skandaler om ubeboede ejendomme og snyd med landbrugsjord, har finansminister Thor Petersen besluttet at komme folket i møde

- For at komme på bølgelængde med det, som ministeren udtaler til Dagbladet Arbejderen.
Vi blev i den forbindelse inviteret med på en rundtur sammen med ministeren på Nørrebro i København. Det var tydeligt, da vi mødte Thor Petersen i Ravnsborggade, at han forfærdelig gerne ville vide, hvad almindelige folk egentlig syntes om ham.
I samarbejde med en ministersekretær klædte han sig ud i gammelt tøj og gik ind på Cafe Gavlen, en suspekt beværtning med stamgæster på stolene allerede fra klokken 8.00 om morgenen.
Efter at have fået et par øl faldt han i snak med en tilfældig mand i baren.
- Hvad synes du egentlig om Thor Petersen, lød det fra den formummede finansminister.
Luften dirrede tydeligvis. Manden så sig forfærdet omkring i det nikotinsværtede lokale.
- Det kan jeg virkelig ikke svare på her, nærmest hviskede han.
Dagbladet Arbejderen fulgte med de to udenfor, og Thor Petersen spurgte igen. Mere vedholdende og tydeligt.
- Hvad synes du egentlig om Thor Petersen?
Men manden ville stadig ikke svare. Der var simpelthen for mange mennesker i området for den ældre mand, der var iført grå cottoncoat og pyjamasbukser. Til sidst endte de to mennesker udenfor byen midt på en øde mark. Lokaliteten er redaktionen bekendt.
Thor Petersen talte nu med åben og høj stemme.
- Nå. For tredie gang. Hvad synes du egentlig om Thor Petersen?
Manden så sig om, trak på skuldrene og svarede.
- Nå ja, når du endelig vil vide det. Så kan jeg faktisk godt lide ham.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. apr. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder