Den socialdemokratiske ledede regering ophøjer den 13. april 1956 mæglingsforslaget på arbejdsmarkedet til lov. Det sker kort efter at arbejderne har stemt nej til forslaget som arbejdsgiverne støtter

Samme dag samles 200.000 arbejdere på Christiansborg Slotsplads for at protestere mod denne indgriben på arbejdsmarkedet.
Forhandlingerne på arbejdsmarkedet gik i hårdknude i midten af marts på grund af arbejdsgivernes stejle kurs om 'tilbageholdenhed'. Arbejderne krævede højere løn og kortere arbejdstid på grund af en voldsom tempoopskruning.
Den 17. marts begynder de første strejker, som viser sig at være særdeles effektive. Kommunisterne har en ledende rolle i kampen.
Det er olie- og benzinleverancerne, der først rammes af arbejdsmændenes strejke. Få dage senere er det typograferne og sømændene, der forkaster mæglingsforslagene på deres områder, hvorefter de strejker.
Arbejdsgiverne svarer igen med at udvide konflikten på de ramte områder ved at varsle lock-out fra den 4. april.
Forslag om at genoptage forhandlinger strander på grund af uvilje fra arbejdsgiverne og ikke mindst fra den borgerlige opposition i Folketinget, anført af Venstre og Konservative.
Strejkerne fortsætter mange steder efter regeringens indgreb.