Aktiviteterne i Stop Unionen fortsætter
Stop Unionen blev stiftet sidste år, da Danmark havde EU-formandsskabet.
- Men vi stopper ikke der, udtaler Michael Johnson fra Murerarbejdsmændene Fagforening i København.
- Vi fortsætter initiativet, fordi vi fik så gode samarbejdserfaringer og målet for os alle er jo at stoppe Unionen. Vi har fået ny hjemmeside, hvor der er links til blandt andet EU-modstanderne i Grækenland, hvor vi tager ned til næste topmøde i juni og deltager i deres demonstrationer. På siden kan I også følge med i vores aktiviteter og kontakte os, slutter Michael.
På hjemmesiden www.stopunionen.dk kan man blandt andet læse, at Stop Unionen indkalder til stormøde på tirsdag den 15. april kl. 17.00 i Jord og Betonarbejdernes Fagforening i København.
Her vil der blive holdt oplæg om EU-militær og EU-forfatningen af folk fra Folkebevægelsen mod EU. Turen til Thessaloniki i Grækenland vil også blive præsenteret.
Så går du med en sommerferie plan om Grækenland, så mød op den 15. april og tag med Stop Unionen 19.-22. juni.
Stormøde: Tirsdag den 15. april klokken 17.00 i Jord og Betonarbejdernes Fagforening, Kompagnistræde 34, 4 sal, København.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278