11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Således skabte Bush verden

Således skabte Bush verden

Lørdag, 19. april, 2003, 00:00:00

Amerikanerne hævder, at Missilskjoldet vil øge sikkerheden i hele den vestlige verden, ikke kun i USA.

'... Vi er nu nået ind i det 21. århundrede, og når det kommer til vores sikkerhed, behøver vi faktisk ikke andres tilladelse...'
Sådan siger George W. Bush, og har dermed gjort udtømmende rede for sin viden om den tid og den verden, vi lever i.
Amerikanerne hævder, at Missilskjoldet vil øge sikkerheden i hele den vestlige verden, ikke kun i USA.
Det er muligvis rigtigt.
Men kun på een betingelse: At verden er flad som en pandekage. Ikke engang en opgraderet Thule-radar kan se om hjørner!
Men den bagatel har Bush måske fået bragt på plads her i begyndelsen af det 21. århundrede? Det kan sagtens ske, uden at nogen opdager det. Bush behøver jo ikke spørge om lov!
Ikke engang hos Vorherre!
'Der findes godhed, og der findes ondskab. I det spørgsmål er Gud ikke neutral.'
Det kundgjorde den amerikanske præsident for nylig.
Han har tillige klarlagt, at ondskaben repræsenteres af alt det, USA ikke kan li', hvis vi andre og Vorherre skulle være i tvivl.
Men det er Vorherre vel ikke, da USA som bekendt er Guds eget land?
Ellers så burde han i hvert fald ikke være det mere!
Og således skabte Bush da også Vorherre i sit eget billede.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder