11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3. maj 1980 - Byggeren ryddes

3. maj 1980 - Byggeren ryddes

Lørdag, 03. maj, 2003, 00:00:00

På denne dag i 1980 rydder 1000 politibetjente legepladsen Byggeren på Nørrebro i København. Byggeren er bydelens åndehul og børnenes legeplads. Den bliver etableret på beboernes initiativ i 1973.

Københavns Kommune har andre planer for området. Gennem alle årene presser kommunen på for at realisere dens byggeplaner på området.
I februar 1980 indleder kommunen det endelige angreb på Byggeren. De ansatte på legepladsen og forældre orienteres om, at Byggerens areal skal halveres senest 28. marts for at give plads for nybyggeriets første fase.
Resten af Byggeren kan i så fald blive bevares til 1. april 1981. I modsat fald vil hele Byggeren blive ryddet senest 1. april. Diktatet afvises af både forældre og personalet. Og tiden derefter danner beboerne blokader for at hindre byggeplanerne.
Under opdækning fra over 1000 betjente ryddes Byggeren således den 3. maj. Hele kvarteret eksploderer i vrede, og det kommer til konstante sammenstød mellem beboere og politi.
Politiet erklærer området i undtagelsestilstand og sætter dermed Grundloven ud af kraft. Den 5. maj går 10-15. 000 mennesker i demonstration mod rydningen af Byggeren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder