11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Landsdækkende møde for fredsbevægelsen

Landsdækkende møde for fredsbevægelsen

Torsdag, 08. maj, 2003, 00:00:00

På lørdag mødes fredsgrupper fra hele landet for at udveksle erfaringer og træffe beslutning om det videre samarbejde

Der er stadig masser at tage fat på for den fredsbevægelse, der er blomstret op som en reaktion mod krigen i Irak. På lørdag mødes repræsentanter for de lokale fredsgrupper derfor til en landskonference i København for at udveksle erfaringer og diskutere de videre opgaver.
Landskonferencen er indkaldt af initiativet 'Ingen krig mod irak' i København. Medlemmer af initiativets koordineringsgruppe har i den forbindelse også udsendt et forslag til et nyt fælles grundlag og vedtægter. Forslaget lægger op til en egentlig landsorganisation for de mange lokale fredsgrupper.
Mens alle er enige om at der absolut ingen grund er til at nedlægge den fredsbesvægelse, der har fået nyt liv, er holdningerne til oprettelsen af en ny landsorganisation straks mere delte. For eksempel mener Aalborg Fredsaktion, at et landsdækkende netværk og en ditto koordineringsgruppe er en bedre løsning, fortæller fredsgruppens talskvinde Lotte Reimer.
- Det har vi gode erfaringer med her i Aalborg. Her har vi i Aalborg Fredsaktion et netværk af organisationer med mange forskellige holdninger, der formår at lave fælles aktiviteter, og også bakke op om hinanden, siger Lotte Reimer.
Deltagerne på det landsdækkende møde vil blive præsenteret for indledende oplæg om den aktuelle situation ved Khaled Bayoimi, fredsvagt, og Sven Tarp, Århus for fred. Om eftermiddagen vil der være workshops med diskussion af grundlag og struktur for fredsbevægelsen, aktionsformer, medier og information, samt Irak efter besættelsen.
Sidst på eftermiddagen er der paneldebat, med repræsentanter for nogle af de lokale fredsgrupper i panelet, inden eftermiddagen rundes af med en fælles diskussion, samt beslutning og eventuel afstemning om de stilede forslag.
Er din lokale fredsgruppe endnu ikke tilmeldt landskonferencen, kan det ske på kontor@nejtilkrig.dk, eller tlf. 3393 3324.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. maj. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder