Dagbladet Arbejderen har talt med Ulrik Kragh, Venstres Christiania-ordfører
Hvad er formålet med byfornyelsen på Christiania, samtidig med at der skæres ned på byfornyelsen i øvrigt?
- Der skal ryddes op, så alle kan føle sig trygge ved at bruge Christiania. Jeg kender mange, der afholder sig fra at sætte deres ben i Christiania. Desuden er sanitetsforhold og varmeforsyningen ikke i orden.
Man kan altid sige man kan gøre mere i resten af København. Men sådan har vi nu engang valgt at prioritere. Christiania trænger mest. Selvom vi har skåret ned på byfornyelsen generelt, så har vi gjort det for at skaffe penge til at bygge nye boliger.
Men Christianitterne ønsker ikke at få en byfornyelse trukket ned over hovedet?
- Christianitterne har diskvalificeret sig selv. De er ikke længere berettiget til at have deres egen særlovgivning. Ved den sidste folketingsdebat for ét år siden gav politikerne Christianitterne ét år til at normalisere forholdene i 'Fristaden'. Men der er intet sket. Der er fortsat kaotiske parkeringsforhold på Bådsmandsstræde, der er åbenlys hashhandel og politiet kan ikke patruljere på Christiania.
Den 1. januar boede der 888 på Christiania. Hvad skal der blive af dem efter byfornyelsen?
- Udgangspunktet er at alle der bor lovligt skal genhuses. Men de cirka 100 huse som er bygget på fredet grund skal væk. Vi taler om et område med stor kulturarvs-værdi. Det er et militært voldanlæg fra 1600-tallet.
Huslejen bliver den samme som i resten af København: Fra cirka 4000 kroner til 8000 alt efter størrelse.
Hvad skal der blive af de mennesker, der bor i de 100 boliger som ryddes?
- Der skal nok blive plads til dem. Nogle af christianitterne vil flytte væk, fordi de ikke mener, at byfornyelsen er noget for dem. Pusherne der bor på Christiania vil også forsvinde, når deres hashmarked ødelægges.
Der er i forvejen mindst 700 som venter på at få en bolig på Københavns Kommunes akut-venteliste. Alene sidste år brugte kommunen 30 millioner kroner på hotelregninger?
- Problemet kan sagtens løses. Der er en så stor rotation på boligmarkedet. Det er ikke noget problem. Folk skifter konstant lejlighed. Desuden råder Københavns Kommune over mange lejligheder. Byfornyelsen sker over fem år. Det er altså cirka 150 mennesker om året der skal genhuses. Det løser vi, som ved alle tidligere byfornyelser - vi genhuser folk i lejligheder eller på hoteller. Men spørg Københavns Kommune - i sidste ende er det deres ansvar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278