Den 9. maj 1985 går 3500 bryggeriarbejderne på Carlsberg og Tuborg ud i en strejke, der varer otte uger. Strejkens tema er at sikre beskæftigelsen og indflydelsen på den ny teknologi
De strejkendes hovedparole er 'Teknologien skal aflaste os, ikke afskaffe os'. Arbejdet blev genoptaget den 8. juli uden at et eneste af arbejdernes fem krav er indfriet.
Bryggeriledelsen og Dansk Arbejdsgiverforening forsøgte at udlægge strejken som en fortsættelse af påskestrejkerne - det vil sige som en politisk bestemt kamp for at sprænge de rammer, som Schlüter-regeringen har lagt for overenskomsterne gennem sit indgreb op til påsken 1985.
Strejkens grundlag - der bliver vedtaget på et stormøde for de strejkende den 9. maj i Nørrebrohallen - afslører imidlertid, at de københavnske bryggeriarbejdere har fat i noget, som er af stor principiel betydning, nemlig spørgsmålet om indflydelsen på konsekvenserne af den ny teknologi.
Der er tale om intet mindre end et forsøg på væsentlige begrænsninger af arbejdsgivernes ledelsesret.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278