Dagbladet Arbejderen har talt med Holger K. Nielsen, formand for SF, om EU´s militære opgaver

Skal unge danskere nu i krig for EU?
- Nej EU skal have større troværdighed når man forhandler politisk, så det ikke er USA der træffer beslutning omkring løsning af forskellige konflikter. Der tales om en styrke på 60.000 mand i dag. Den er måske rigelig stor, men det kan man diskutere. Det centrale er ikke størrelsen, men hvad den skal bruges til.
- Forbeholdet skal ikke ophæves - det skal præciseres. Forbeholdet er meget bredt i øjeblikket. Det dækker over alt, selv en militær udrykningsstyrke.

Så hæren skal ikke i krig
- Nja... Øhh... Jamen altså... Hvis der bliver behov for at løse nogle konflikter med militære midler, vil jeg ikke udelukke at det kan blive nødvendigt. Unge danskere er jo i øjeblikket i fredsbevarende styrker i Bosnien og Makedonien. Det støtter vi jo.
- Den eneste forskel er, at nu overgår kommandoen af de militære styrker fra NATO, der er styret af USA, til EU.

Kan EU undgå at blive en part i konflikter?
- En part??? Det ved jeg sgu da ikke. Det er NATO og FN jo også. Hvis nogen vil se en fredsbevarende styrke som en part i sagen, så må de jo gøre det.

Men har Tyskland og Frankrig ikke de samme stormagtsinteresser som USA?
- Det aner jeg da ikke noget om. De er da ikke domineret af USA i hvert fald. Det altafgørende er at skabe en modvægt til USA's dominans. Det er dét, der er det afgørende.

Frygter du ikke et nyt våbenkapløb?
- Overhovedet ikke. Tværtimod. Det er muligt, at våbenindustrien har nogle interesser, og at EU vil opbygge et fælles fælles våbenmarked og foretage fælles indkøb. Men det er slet ikke på niveau med det amerikanske.

Hvad adskiller jeres politik fra Socialdemokratiets?
- Socialdemokratiet væver. De er stadig pro-amerikanske. De mener stadig, at vi skal have en sikkerhedspolitik domineret af amerikanske interesser.