På lørdag er venstrefløjens indvandrerpolitik sat til debat
En del af de danske arbejdere mærker et stigende pres fra billig udenlandsk arbejdskraft. Sømændene er én af de faggrupper, der har mange års erfaring med den udfordring, som dette er for fagbevægelsen.
På lørdag vil Morten Bach, der er faglig sekretær i Sømændenes Forbund, fremlægge sit syn på, hvordan udfordringen kan tackles. Det sker på et seminar om venstrefløjens flygtninge- og indvandrerpolitik, som afholdes i Århus. Morten Bach er - sammen med Siri Hansen, der er socialrådgiver i Restaurationsbranchens Forbund i Århus, og Farrokh Jafari fra Enhedslisten - inviteret til at indlede om et af dagens temaer. Sammen lægger de op til debat om 'Klassekampen, indvandringen og den ideologiske kamp'.
Dagen starter med et indspark fra forfatteren Kåre Bluitgen, som hævder at venstrefløjen ikke vil se de reelle problemer, eksempelvis på Nørrebro i København, i øjnene. Og slutter med en paneldebat, hvor de arrangerende partier får lejlighed til at fremlægge deres bud på en solidarisk flygtninge- og indvandrerpolitik.
Seminariet er et forsøg på at stable en fælles debat på benene mellem venstrefløjens partier. Tilmelding sker gennem ét af de arrangerende partier: DKP, KPiD, DKP/ML, Fælles Kurs, AKP og Enhedslisten. Prisen for at deltage er 50 kroner inklusive frokost og kaffe eller te.
Seminar om venstrefløjens flygtninge- og indvandrerpolitik lørdag den 24. maj kl. 11-17.45 - hos Murernes fagforening, Grønnegade 93 i Århus.
Tilmeld dig nu:
Tilmelding til en af de arrangerende partier. Yderligere oplysning - og tilmelding - hos: DKP, Studiestræde 24,1. 1455 København K. Telefon 33 91 66 44. Email: dkp@dkp.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278