- Jeg er fuld af forventning om, at de danske jenser skal deltage i afhøringen af irakiske fanger, siger oberstløjtnant Haubitzer
Oksbøl er rammen om de første 300 danske soldaters øvelser i behandle irakere menneskeligt.
Danskerne skal udgøre kernen i den danske besættelses... undskyld sikringsstyrke i Irak. Du ved, dem der ikke har mandat fra FN (For Nyttesløst)
De flyver til Irak om fjorten dage. På Bushnessclass.
- Vores første opgave efter at have bremset muslimske demonstrationer er, at skyde varselsskud hen over hovedet på demonstranterne. Vi har fået træning i dag af en af politiets delingsledere fra 18. maj i København - du ved dengang i 1993.
- Desværre fik vi 13 skudskader blandt statisterne i Oksbøl, som vi havde givet 40 kroner for at være med i rollespillet, udtaler oberstløjtnant G. K Haubitzer fra Dragonregimentet.
- Jeg er fuld af forventning om, at de danske jenser skal deltage i afhøringen af irakiske fanger, fortsætter en optimistisk Haubitzer.
Han har forberedt sig hjemmefra og vil følge op på de amerikanske soldaters erfaringer med at spille Metallica-heavy-musik for at nedbryde fangerne.
- Jeg har cd'erne her. Der er en opsamlings-cd med Richard Ragnwald og den sidste nye med pigtrådsgruppen EyeQ.
Oberstløjtnanten har bemærket sig, at selv Holger K. Nielsen fra SF ønsker et fælles militær i Europa. Men G. K Haubitzer er ikke skuffet over, at den danske styrke skal ledes af britiske og amerikanske generaler.
- Egentlig ville det have været bedst, at EU havde sendt os derned. Så kunne vi give terroristerne den sidste olie. Nå, nej, den skulle vi selv beholde.
- Men vi kommer med fred. Vi har et helt Hercules-fly fyldt med juletræer og den gamle salmebog, som Tove Færdig har sendt os. Salmebøgerne altså, slutter han.
Oberstløjtnant G. K Haubitzer har fået en direkte forespørgsel fra amerikanernes øverskommanderende i Irak, jeb Bush.
- Ja. Vi skal holde os stand-by i tilfælde af, at vi skal til Syrien. Benzonpriserne er faldet i USA, så der sker nok snart noget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278