dén lille tykke prop som en flabet Vesterbro-svajer med hænderne i lommen foran dommeren og skjorten hængende uden for bukserne
af Dan Turéll
Og jeg overværede engang i de år
i Østre Landsret i Bredgade
en sag med Carl Madsen
en sag der i sig selv var fuldkommen ligegyldig
og drejede sig om hvorvidt nogle af militærnægterne i Gribskov-lejren
havde holdt en længere tépause end de var berettiget til
hvad lejrchefen mente de havde
hvorfor han havde idømt dem én eller anden straf
sikkert noget med at de ikke måtte ta hjem i weekend'erne
hvorfor de havde appelleret
og der så skulle være retssag mellem dem og Indenrigsministeriet
og Carl Madsen var blevet deres sagfører
og skulle bevise at deres tépause havde været rimelig nok
og at den kun havde varet så længe dén dag
fordi komfuret havde været i stykker
så det varede satans længe før vandet kogte
Og det var ikke så meget det dr med sagen
selv om det selvfølgelig var underholdende nok
at man afhørte syv eller otte vidner
for at konstatere en tépauses varighed
en eftermiddag blandt nægterne i Gribskov-lejren
og selv om sagen så endte med udsættelse
fordi Carl Madsen havde dårlig tid
fordi han kørte Æterdrengs-sagen
det var déngang
og selv om den bagefter blev udsat igen og igen
til de alle sammen alligevel var hjemsendt
og det kunne være lige meget...
Dét der var interessant var Carl Madsens show
dén måde han stod med hænderne i lommen på
dén lille tykke prop
som en flabet Vesterbro-svajer med hænderne i lommen foran dommeren
og skjorten hængende uden for bukserne
den måde han vendte sig om mod publikum på
med himmelvendte øjne
som for at betyde os
at større nar end dommeren havde aldrig eksisteret
og det forstod vi vel forhåbentlig
(og om vi gjorde)
den måde han hele tiden kom til at sige fangelejren Horserød på
når han bare skulle sige Gribskov-lejren
og den måde han hele tiden kaldte lejrchefen fangevogter på
og den måde han så undskyldte sine fortalelser på
utrolig flabet og provokerende
og stadig stående dr foran dommersædet
med hænderne i lommen
og en gennemtygget tændstik i kæften.
Han fik flere irettesættelser for 'foragt for retten'
og hold kæft hvor var det et godt show han lavede
Hold kæft mand hvor han kørte det godt
Det var fuldkommen rigtigt det han gjorde
han udstrålede simpelt hen 'foragt for retten'
og der er intet 'retten' trænger så meget til
som dyb dyb foragt.
Findes i bogen 'Onkel Danny fortæller'.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278