Vi kan også lave nogle fede socialpornografiske programmer om de 50.000 palæstinensere i Irak, der er blevet smidt ud af deres boliger. Programmerne kan have titler som `Flytterod` eller `Flytteklar Igen III`
af Anders Fenger
Synet svigter. Skærmen fyldes med tåger og fnitrende sne.
Enten er der tale om ren og skær masseødelæggelses-tv eller også er det Saprilex, der giver forstyrrelser. I ved, den der medicin mod epilepsi, som - viser det sig - man bliver blind af.
Jeg tror det første.
Jeg fulgte i tre dage de mest populære tv-programmer i Danmark: Hammerslag. Hvem vil være Millionær. Det Svageste Led. Flytteklar. Hjerterum.
Alle udsendelser var på ugens officielle Top 20 for TV2 og DR.
Midt i al galskaben fik jeg en ide til tv-cheferne. Kan I ikke lave et hobbyprogram direkte fra Irak. Det er så trist at lave udsendelserne forskudt, ha, ha. Fik I den? Forskudt!
Nå. Programmet kan hedde Byggemand Bob i Bagdad. Så kan irakerne lære at bruge dansk Pollyfilla. Og tænk. Hvad mon irakerne siger til den splinternye by, når vores hold af håndværkere har været i gang?
Vi kan også lave nogle fede socialpornografiske programmer om de 50.000 palæstinensere i Irak, der er blevet smidt ud af deres boliger. Programmerne kan have titler som Flytterod eller Flytteklar Igen III.
Så. Stop så den galde.
Nu vil jeg ikke sige et ondt ord om tv i resten af denne anmeldelse. En undersøgelse i Sverige har nemlig vist, at især kvindelige læsere af aviser hader negative ord og sætninger. Vi skal derfor stramme os an og skrive pænere.
Det vil sige, at der i denne anmeldelse ikke skal stå noget om, at de danske tv-kanaler er ualmindeligt smalsynede. Eller at de forsimpler, dyrker angsten for det ukendte, eller at programmerne lefler for den rigeste klasse, at tv-stationerne fordummer og misinformerer, forfladiger, tømmer informationerne for politik...
er subjektive mens de hævder at være objektive, er uden politiske konsekvenser,
Godt.
Så vil jeg i stedet nævne fire gode udsendelser i de sidste fem dage.
'Da Gud forlod Angola' hed et glimrende dansk TV2-program mandag aften. Det er herligt, at denne station har bevæget sig ud over bygrænserne i København og Hollywood. Her fik vi indblik i, hvordan mennesker i det afrikanske land overlever. Trods tusinder landminer i græsset. Trods påtvunget fattigdom.
Tirsdag eftermiddag fik nostalgien vinger med 'Gyldne Gensyn' på DR2. Vi overværede her en 70'er-koncert med Gasolin, Lone Kellerman, Røde Mor. Dengang turde kunstnerne sige sine meninger højt. Virkeligt højt.
På DR1 søndag blev jeg overrasket over, hvor godt DR Undervisning laver programmer. Denne dag handlede det om mobning i skolen og om gensplejsning. Oplysende og ikke tørt.
Mandag aften på DR blev jeg dog helt forvirret. Steffen Gram lavede en kritisk Horisont om de ny-konservative i USA. Dem, der styrer Bush sammen med erhversvlivets top. Skræmmende godt tv.
Det var det. Positivt tv-omtale. Der kan I se. Jeg kan godt.
Hov. Der er kampe på skærmen. Irak. En mægtig amerikansk tank rykker frem. Nårrh, nej. Det er jo Vibeke Hartkorn på Tv-avisen, der læner sig frem mod os.
Jeg går ud for at hente Dagbladet Arbejderen i postkassen. Den er der ikke. Kender læserne også til dét med de manglende aviser? Hmm.
Nå. avisen er ellers god at læse når der fyres direkte løgne af i tv. Så tjekker man efter. Sidst brugte jeg artikler på www.dkp-ml.dk og www.arbejderen.dk til at søge oplysninger om Jugoslavien. For DR2 bragte os det første af fire programmer om 'Milosevics Fald' søndag aften.
Temmelig løgnagtigt var det !
Søg selv efter kapitlet om den påståede massakre i den jugoslaviske by Razak. Den står beskrevet i Sven Tarps bog om Nato-krigen.
Det viste sig, at den mand, der uden tvivl påstod, at serberne stod bag massakren i byen på albanske civile, var tidligere USA-ambassadør i El Salvador. Her havde han hjulpet fascister i bekæmpelsen af venstreorienterede. Og støttet dødspatruljer.
Prøv selv at tjekke udsendelsen på søndag om Miloscevic.
Over and out. Jeg skal ud og prøveflyve min nye Cesna-flyver.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278