Ernesto Che Guevara ville være fyldt 75 år den 14. juni, hvis han ikke var blevet myrdet af det bolivianske militær i oktober 1967 på CIA´s foranledning.

'Den 14. juni 1928 blev en stor søn af Argentina født i byen Rosario.
Hans navn var Ernesto Guevara. Og under den cubanske revolution fik han tilnavnet 'Che', som betyder argentineren.
Den 8. oktober i år er det 30 år siden, han blev myrdet i Bolivia.
Nogen mennesker mener, at når en revolutionær dør, er hans liv gået tabt.
Men det er ikke rigtigt.
Sejren for en revolutionær er ikke at vinde et slag, men at vie sit liv til revolutionen.
Che's kamp var ikke forgæves; for der er vokset tusinder og atter tusinder af Che'er frem i Latinamerika, som har grebet hans ideer og er parat til at omsætte dem til handling. I Verden er det millioner. I dem lever Che.
Når en revolutionær falder, så falder hans blod på Jorden; og Jorden føder nye revolutionære.
Derfor er det ikke sandt, at han er død. Lige som vi ikke giver os tilfreds med et udsagn om, at vores børn er døde.
De var virkelig stupide, de der troede, at de kunne slå Che ihjel og få ham til at forsvinde, da de skaffede liget af vejen.
For Che lever i enhver revolutionær og ethvert folk, der griber til våben og fortsætter kampen mod uretfærdighed.
I Chapas, i Colombia, i Peru, i Bolivia, i Argentina, i Chile, i Honduras, i Haiti, i Sydafrika... Hvor der er folk, der lider under uretfærdighed og undertrykkelse og rejser sig til kamp... Dér lever Che!
Men de, der myrdede ham, lever ikke videre som forbilleder for nogen.
De får aldrig det mest elendige billede af sig selv hængt op på nogen væg - ikke engang hos deres egne børn.
Men Che's portræt hænger på vægge overalt i Verden - som et mønster og forbillede... ja!'

Hebe de Bonafini, forkvinde for mødrene til de 'forsvundne' ofre for Argentina's militærdiktatur, i interview til Dagbladet Arbejderen den 12. juni 1997.