Storebælt-ruten genopstår på Sommerlejr
Oplev bølgeskvulp, mågeklatter, tågehorn og den uforglemmelige Storebæltskaffe når deltagerne på Rød Sommerlejr kan genopleve overfarten tur/retur med motorfærgen Dronning Ingrid.
Det foregår tirsdag den 1. juli lejrens tredje dag. Der er afgang klokken 20.00. Præcis.
Kaptajn Mohr og hans mandskab byder passagererne velkommen ved kajen i Juelsminde. Vi fangede ham på kortbølgeradioen:
- Ja, vi garanterer en stor oplevelse. Hvem skulle tro, at færgen kom ud at sejle igen. Vi forhindrede i sidste øjeblik A. P Møller i at købe den skrotklare færge. Han skal ikke få lov at transportere våben for amerikanerne i den, fortæller kaptajnen. Han afviser, at mandskabet uretmæssigt har overtaget færgen.
- Jamen, vi gør det som en protest imod de høje takster på Storebæltsbroen. Desuden går en masse fyrede søfolk rundt fra dengang, færgerne blev indstillet. I disse dage er der også al for meget profitjagt på passagererne, der må stå model til de privates skalten og valten. Se bare på Arriva, de landkrabber!
Kaptajn Mohr garanterer en nostalgisk tur med alt fra de legendariske røde pølser i grilbaren til is og kaffe.
- Alle passagerer er velkommen, også selvom du kun kommer for at få bølger i håret under overfarten, slutter kaptajn Mohr.
Rød sommerlejr foregår fra den 29. juni til den 5. juli. Yderligere oplysninger og tilmelding hos DKP/ML på telefon: 3535 6069 og hos KPiD på telefon: 3888 2833.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278