Taft-Hartley arbejderloven, som begræner de faglige rettigheder USA, vedtages denne dag i 1947. Det sker på trods af, at præsident Truman nedlægger veto mod loven, men det overtrumfes af kongressen. Loven forbyder ekskluivaftaler med krav om medlemskab af en fagforening. Loven giver også regeringen ret til, at udsætte strejker i op til 80 dage.
Taft-Hartley-loven medførte et dramtisk fald i antallet af strejker. Lige efter lovens vedtagelse faldt antallet af strejker med 40 procent.
Loven gælder den dag i dag. Bush-regeringen har brugt Taft-Hartley arbejderloven så sent som i efteråret 2002 i forbindelse med den store havnearbejder-strejke. Der er her tale om strejke i forbindelse med en overenskomstforhandling.
Loven har ellers ikke været brugt siden, at Jimmy Carter i 1978 benyttede den mod kulminearbejdernes strejke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278