Danske kommunister blev interneret og Sovjetunionen blev overfaldet - på søndag er det 62 år siden
På søndag den 22. juni er det årsdagen for interneringen af de danske kommunister i 1941. Det markeres traditionen tro med et møde i Horserød-lejren i Nordsjælland, efterfølgende er der middag og taler i Byggefagenes Hus i København.
- Kl. 11 taler Leif Larsen ved mindesmærket i lejren. Bagefter er der rundtur på museet i Horserød-lejren, som blev åbnet den 22. juni sidste år, fortæller Anton Nielsen, der er formand for Horserød-Stutthoff Foreningen.
Den bus, som bringer deltagerne fra København til Horserød-lejren, er udsolgt. Derfor må interesserede selv transportere sig, hvis de vil være med.
Fra kl. 13 samles deltagerne i Byggefagenes Hus, Lygten 18, København NV. Man er velkommen til at deltage i arrangementet i Byggefagenes Hus selvom man ikke var med i Horserød-lejren, fortæller Anton Nielsen.
Efter middagen holder Anton Nielsen tale på den historiske dag, hvor danske kommunister - herunder medlemmer af Folketinget - blev interneret i strid med Grundloven. Mange af de internerede blev senere sendt til den tyske koncentrationslejr Stutthoff, som i dag ligger i Polen. Her omkom mange kommunister.
Folk der ønsker at deltage i middagen i Byggefagenes Hus bedes tilmelde sig hos Bodil Enoch på 3888 2833 eller Ane Søgård på 3537 1505.
22. juni på Folkets Radio
Den 22. juni er også årsdagen for nazi-Tysklands overfald på Sovjetunionen.
I den anledning vil udsendelserne på Folkets Radio i København være præget af denne historie, som har sine skræmmende paralleller i dag. Det gælder både Den såkaldte Bush-doktrin om forebyggende angreb og det gælder den danske regerings følgagtighed over for en fascistisk magt.
Folkets Radio sender søndag den 22. juni fra kl. 06-14 på 106,3 mhz (89,4 hybrid)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278