Krigen mellem de Syd- og Nordkorea bryder ud denne dag i 1950. Efter Japans nederlag i 1945 bliver Korea okkuperet af USA og Sovjetunionen. Den koreanske modstandsbevægelse har organiseret revolutionskomiteer over hele landet og danner i september 1945 en koreansk regering.
De nordamerikanske okkupationsmyndigheder ignorerer imidlertid denne regering og opretter et råd af koreanere, hvoraf flere har samarbejdet med japanerne. Sovjetunionen samarbejder med de koreanske revolutionskomiteer.
Delingen af Korea er ment som en midlertidig deling, men efterhånden udvikler der sig to koreanske stater. Sovjetunionen trækker sine tropper ud af Nordkorea i 1948, og USA trækker sine tropper ud af Sydkorea i 1949.
Krigen mellem de to stater bryder ud efter en lang række provokationer fra USA. Og selv om den amerikanske udenrigsminister i januar erklærer, at Korea ligger uden for den amerikanske forsvarszone, giver præsident Truman ordre til militær støtte til Sydkorea. USA får også støtte på et møde i FN's Sikkerhedsråd den 27. juni. Jugoslavien stemmer imod, mens Sovjetunionen boykotter Sikkerhedsrådet.
Over én million koreanere bliver dræbt. Her af er to tredjedele civile.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278