På denne dag i 1944 finder en stor folkestrejke sted i København, der varer til den 4. juli. Optakten var BOPA´s sabotage mod værnemagerfirmaet

Riffelsyndikatet, tyskernes efterfølgende henrettelse af otte dødsdømte sabotører fra den jyske Hvidstengruppe, tysk modsabotage mod Tivoli i København og tyskernes indførelse af spærretid.
Tyskernes sidste forholdsregel får arbejderne på Burmeister & Wains skibsværft til at erklære 'kolonihavestrejke'. De kommunistiske tillidsfolk på værftet udtænker strejkeparolen, at arbejderne må gå hjem klokken 14 for at kunne nå at passe deres kolonihaver inden spærretiden går i gang. Budskabet bliver forstået.
Arbejderne nedlægger arbejdet, og strejkerne breder sig ud over hele København, hvor befolkningen overtræder spærretiden. De trodser udgangsforbudet, bygger barrikader i gaderne og tænder bål, navnlig på Vesterbro og Nørrebro. Og de må leve med, at tyskerne afbryder forsyningen af vand, el og gas.
Politikere fra de tilladte partier forhandler med besættelsesmagten og de opfordrer sammen med erhvervslivet, fagbevægelsens top og bystyret folk til at afblæse strejkerne.
Men folk retter sig ikke længere efter politikere og myndigheder, men følger parolerne fra Danmarks Frihedsråd, som er blevet oprettet den 16. september 1943.
Strejkerne afblæses, da Frihedsrådet får opfyldt kravene om, at de danske nazister i terrororganisationen Schalburgkorpset skal væk fra de københavnske gader, at tyske soldater ikke længere vil beskyde civilbefolkningen, og at spærretiden fra klokken 20 til 05 ophæves.