13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Thomas Kruse fylder 60

Thomas Kruse fylder 60

Torsdag, 17. juli, 2003, 00:00:00

De fleste af os har stødt på Thomas Kruses billeder for eksempel i fagforeningen eller under alle kampe mod krig og ødelæggelse, senest modstanden mod Irak-krigen. Thomas Kruse er aktiv politisk billedmager der, som han selv udtrykker det - bruger byens rum, det folkelige galleri

Her er mange danskere blevet beriget med hans murmalerier og plakater. Han har en alsidig arbejdsplads, den ene dag er han ude på skoler og laver skabende processer med børnene og deres lærer. Så er han igang med en plakat til en aktuel politisk situation og senest byggede han Nikolaj Udstillingsbygning om til et kæmpe børneunivers fyldt med labyrinter, døre og skatte.
Kruse fylder 60 år i dag. Han har en imponerende produktiv historie bag sig. Han var med i det legendariske kunstner kollektiv RØDE MOR. Et af 70'ernes markante kultur politiske bud, på at få kunsten ud til folket. RØDE MOR producerede hundredvis af plakater, postkort og pladeomslag.
Thomas Kruse har fortsat sin tilknytning til det aktive politiske miljø. Arbejdsmetoden er stadig at skære motiverne i linoleum, hvilke giver det genkendelige grafiske udtryk, som de fleste af os kender og holder af.
Han er uddannet arkitekt i 1973 og har arbejdet som scenograf og grafiker siden 1969. Sideløbende med sine kunstneriske aktiviteter, underviser Kruse i formning og billedfag på Århus socialpædagogiske Seminarium. Han har illustreret 20 børnebøger, samt lavet illustrationer til lærebøger, fagpolitiske bøger, pladeomslag med meget mere.
Tillykke med dagen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jul. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder