13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

30. juli 1784 - Denis Diderot dør

30. juli 1784 - Denis Diderot dør

Onsdag, 30. juli, 2003, 00:00:00

På denne dag i 1784 dør den franske filosof, forfatter og kunstkritiker Denis Diderot. Han er en af de kendte oplysningsfilosoffer på lige fod med Rousseau og Voltaire

Diderot studerer i sine unge år teologi og får adgangseksamen, men han vil ikke være præst. I 1746 bliver han ansat ved den store franske Encyklopædi - et kæmpe leksikon for diverse videnskaber - hvor han de næste 25 år arbejder som redaktør. Han bidrager selv med over 1000 artikler til værket.
Denne periode bliver dog afbrudt af et fængselsophold i 1749 på grund af hans filosofiske skrift 'Brev om de blinde', hvor han lufter ateistiske tanker.
Diderot bekender sig til den materialistiske tilgangsvinkel til videnskaben, ligesom han er dialogens mester.
Hans bidrag til verdenslitteraturen er to fortællinger 'Fatalisten Jacques og hans Herre' og 'Rameaus Nevø', som først udgives efter hans død - begge i dialogform. Dertil skriver han også 'Nonnen', som bliver filmatiseret i 1965.
Inden for kunstkritikken er Diderot banebrydende med sine anmeldelser af Salonudstillingerne, der finder sted hvert andet år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder