22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1. august 1972 - Watergate-skandalen begynder at rulle

1. august 1972 - Watergate-skandalen begynder at rulle

Fredag, 01. august, 2003, 00:00:00

Journalisterne Bernstein og Woodward offentliggør deres første artikel i Washington Post om det, der bliver til Watergate-skandalen. To år senere må USA´s præsident Nixon gå af

Halvanden måned før - den 17. juni - er der indbrud i Demokraternes hovedkontor i Washington. Det får de to journalister nys om og finder ud af, at indbruddet er bestilt arbejde fra Det Hvide Hus.
Formålet med indbruddet er at minimere Demokraternes chancer for at komme til magten ved præsidentvalget senere på året.
Præsident Nixon benægter pure, at det er tilfældet. Han bliver genvalgt ved valget den 11. november, hvor han vinder den største sejr nogensinde i et amerikansk præsidentvalg med 60 procent af stemmerne.
I løbet af 1973 og i begyndelsen af 1974 afsløres flere og flere af Nixons betroede rådgivere, blandt andet trekløveret Dean, Ehrlichman og Haldeman.
Flere undersøgelser - blandt andet bånd fra Det Hvide Hus, som Højesteret pålægger Nixon og hans stab at forelægge undersøgelseskomiteen - afslører, at Nixon har været vidende om indbruddet og dermed har løjet offentligt. Nixon må træde tilbage i unåde i slutningen af juli 1974.
Watergate-skandalen er senere blevet filmatiseret med Robert Redford som Woodward og Dustin Hofman som Bernstein. I filmen følges deres opklaringsarbejde af en af de store politiske skandaler i USA's historie.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder