22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3. august 1918 - Invasionen af Rusland indledes

3. august 1918 - Invasionen af Rusland indledes

Lørdag, 02. august, 2003, 00:00:00

USA, Frankrig og England indleder en storstilet invasion af Rusland i Vladivostok. Bolsjevikkerne skal sættes fra magten, som de vandt ved Oktober-revolutionen året før.Det er en mægtig håndsrækning til ´de hvide´ i den russiske borgerkrig imod ´de røde´, altså bolsjevikkerne.

Efter Oktober-revolutionen opretter bolsjevikkerne med Lenin i spidsen Folkekommissærernes Råd. De har på det tidspunkt magten i Petrograd, men i begyndelsen af november 1917 får de efter hårde kampe også kontrollen over Moskva.
Forbavsende let opgiver officersledelsen, det gamle regimes konservative og liberale politikere Centralrusland og søger til Don-kosakkernes land. Her opretter de deres Frivillige Arme, som bliver sat ind i kampen mod bolsjevikkerne.
Den russiske borgerkrig får derefter et kompliceret forløb. Udenlandske stater - Tyskland, England, Frankrig, Japan og USA - intervenerer og giver støtte til de forskellige 'hvide' hære og lokale regeringer.
Hvordan kan bolsjevikkerne sejre mod en sådan overmagt? Den vigtigste årsag er uden tvivl, at bolsjevikkerne og Lenin har folket med sig. Det gælder også bønderne, som foretrækker bolsjevikkerne.
Med Lenins jorddekret af 8. november 1917 har de fået det de ønsker.
Militært har bolsjevikkerne den fordel, at de kontrollerer et sammenhængende område i hjertet af Rusland, og kan drage fuld nytte af jernbanenettet.
De hvide er henvist til udkanterne, og der bliver aldrig oprettet ordentlige forbindelseslinier mellem general Denikin i syd, admiral Koltsjak i Sibirien og general Judenitsj i Baltikum. Den røde hær kan derfor slå dem én for én.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. aug. 2003 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:54

Nyheder