Den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, begår kup mod Irans premierminister, Mohammed Mossadegh. Han har vovet at nationalisere vestens olieselskaber. Han erstattes af shah Reza Pahlavi, der de næste 26 år er Irans diktator
I 1949 udarbejder Iran en ny forfatning, der begrænser de udenlandske kræfters indflydelse. De nationalistiske og progressive kræfter styrker deres position i parlamentet og støtter premierministeren, Mohammed Mossadegh i hans plan om nationalisering af det udenlandske olieselskab, Anglo Iranian Oil Co.
'Det er bedre at være uafhængig og årligt kun producere en enkelt ton olie, end at producere 32 millioner tons som slaver af England', udtaler Mossadegh.
Det udfordrer både britiske og amerikanske interesser. De frygter den nationale bevægelse. De store olieselskaber indkøber i stedet olien fra Irans nabolande, Venezuela og USA, og organiserer en effektiv blokade af olieeksporten. Kun 40 skibe trodser blokaden i 1951-53.
Shahen får enevældig magt og bliver kontrolleret af USA. Samtidig indebærer kuppet en landsomfattende udryddelse af nationalistiske ledere og venstrefløjsledere. Tusinder af iranere bliver sendt i fængsel, deriblandt Mossadegh der er shahens fange frem til sin død i 1967.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278